Branding

Branding

Definition

En betegnelse for en virksomheds identitetsskabelse, herunder navn, logo, ikoner, symboler, design, tagline, emballage samt værdier, holdninger, handlemåder, CSR-politikker mv. Formålet er at forbinde virksomhedens brand med bestemte værdier i målgruppens opfattelse, så kunden foretrækker et givent produkt eller serviceydelse frem for andre og er villig til at betale ekstra for det.

Se også

Employer branding

Et markedsføringsinitiativ, hvor en virksomhed forsøger at markedsføre sig over for sine nuværende og potentielle medarbejdere som en attraktiv arbejdsplads og ”et godt sted at være”. Formålet er at skabe et positivt omdømme blandt medarbejderne og i deres netværk (familie, venner) samt via sociale medier. Det er ofte afdelinger som HR og Kommunikation, der arbejder med en strategisk og sammenhængende kommunikation, så virksomheden kan etablere sig som attraktiv arbejdsplads og fastholde nuværende medarbejdere.