Vores chefer vælter sig i flotte titler. Men hvad betyder stillingsbetegnelserne og hvad har det af betydning, om din chef er Personalechef eller Chief Human Resources Officer? Få indblik i de mange titler og hvad det vil sige at være CFO, CINO eller COO. 

Salgs- og marketingchef (eller kommerciel direktør)

Salgs- og marketingchefen sigter mod at forbedre virksomhedens brand og omdømme og udvikle strategier, der kommunikerer virksomhedens corporate brand. Desuden er CCO’en ansvarlig for virksomhedens salgsafdeling, der har til formål at øge virksomhedens omsætning gennem salgsrelaterede aktiviteter. Salgs- og marketingchefen leder et team, som følger brugeren igennem salgstragten fra lead til betalende kunde. 

CDO’ens ansvarsområde dækker i bred forstand over at transformere og omsætte traditionelle processer til mere digitale processer. Det indebærer blandt andet at afdække mulighederne for at implementere ny, moderne teknologi som led i at forbedre virksomhedens indtjening eller reducere dens omkostninger. Praktisk kunne det betyde, at CDO’en iværksætter processer, der eksempelvis effektiviserer medarbejderes interne kommunikation via en nyindkøbt digital platform, eller erstatter traditionelle papirformularer med en elektronisk pendant. 

CEO’en kender du formentligt. Det er virksomhedens administrerende direktør. Som det ligger i ordet er denne person ansvarlig for organisationens ledelse og den administrative direktion. I startups er CEO’en for virksomheden oftest også grundlæggeren og driver derfor vision, mission og formål fra tætteste hold. Den administrerende direktør har oftest den endelige beslutning i forhold til strategi, investering og økonomi.

CFO’en er ansvarlig for økonomiske analyser og beslutninger i virksomheden. Økonomidirektøren har indblik i virksomhedens regnskab, for eksempel momsregnskab, halv- og helårsregnskab, og bidrager med generel analytisk viden og finansielt indblik. I flere virksomheder agerer økonomidirektøren desuden strategisk sparringspartner for den administrerende direktør vedrørende økonomi og finansielle investeringer. 

Innovationschefen kaldes også oftest for CIO (Chief Innovation Officer). Som titlen betegner arbejder virksomhedens innovationschef med innovation i bred forstand. Men hvad er innovation, og hvordan arbejder en leder med det? En innovationschef arbejder med moderne teknologier og innovative løsninger. De kloge siger, at innovation er nødvendigt i en verden med høje forventninger fra kunder om hurtig feedback og medarbejderes behov for effektive interne kommunikationsredskaber. Formålet er oftest at gøre virksomheden konkurrencedygtig og styrke dens konkurrencemæssige fordele over for omverden, oftest ved hjælp af moderne teknologi.

Virksomhedens personalechef kaldes også for CPO (Chief People Officer) og er overordnet ansvarlig for virksomhedens Human Resource Management (HRM). CHRO’en arbejder blandt andet med ledelse og HR, arbejdsmarkedspolitikker og arbejdsopgaver vedrørende personalehåndtering.

Chief Information (Technology) Officer betegner virksomhedens IT-direktør og refererer til et ansvarsområde inden for informationsteknologi. En IT-direktør afdækker og analyserer nye strømbårne teknologier og identificerer informationssystemer og interne kommunikationsarbejdsgange med det formål at øge effektiviteten og forbedre interne arbejdsprocesser. En CIO og CTO har oftest en del fælles arbejdsopgaver.

Marketingchefens arbejdsområde dækker over aktiviteter inden for markedsføring generelt, herunder kommercialisering, markedsundersøgelse, kundeservice samt at vedligeholde og udvikle virksomhedens corporate brand.

En virksomheds Chief Operating Officer, også kaldet Chief Operations Officer, er ansvarlig for den daglige drift og rapporterer direkte til virksomhedens CEO. Virksomhedens COO er oftest den administrerende direktørs højre hånd. 

Produktchefen er ansvarlig for projekter og processer vedrørende virksomhedens produkt. CPO’ens arbejdsopgaver dækker over fremstilling samt produktudvikling, distribution og indkøb. 

CPO’en refererer oftest direkte til virksomhedens administrerende direktør og dækker arbejdsopgaver inden for supply management, administration og indkøb af udstyr og materialer. Det er indkøbschefens ansvar at reducere omkostninger i forbindelse med indkøb, udvælge leverandører, føre tilsyn og sidde med i kontraktforhandlinger.

Salgschefen er en bærende rolle for virksomhedens overlevelse og indebærer daglig ledelse af virksomhedens salgsteam, sikre økonomisk indtjening og afdække nye forretningsmuligheder. Salgschefen referer direkte til virksomhedens administrerende direktør.


CTO: Chief Technology Officer (eller Chief Technical Officer)

En teknisk direktør fører tilsyn med udvikling og drift af virksomhedens informationssystem og er ansvarlig for virksomhedens tekniske team. Den tekniske direktør har ansvar for strategier og processer, der skal forbedre det endelige produkt. CTO og CIO har oftest en del fælles arbejdsopgaver.

Stillingsbetegnelsen som CVO er ikke så udpræget i Danmark. Rollen er på niveau med virksomhedens CEO, men med ansvar for udvikling af virksomhedens forretningsprægede område, blandt andet strategi, vision og målsætning.

Som stillingsbetegnelsen udtrykker, er virksomhedens kvalitetschef ansvarlig for kvaliteten i bred forstand. Det indebærer blandt andet ansvarsområde inden for risikostyring, hvor formålet er at forudse, kontrollere og undgå potentielle risici. I nogle organisationer betegnes stillingen endda som Chief Risk Management Officer.



I mange lande er arbejdstitlen lig statussymbol, hvorfor der i nogle lande findes flere titler, end vi har i Danmark. Her kan nævnes: CAE (Chief Audit Executive), CBDO (Chief Business Development Officer), CBO (Chief Brand Officer), CCO (Chief Compliance Officer), CCO (Chief Customer Officer), CCO (Chief Creative Officer), CDO (Chief Diversity Officer), CLO (Chief Legal Officer) og CRO (Chief Risc Officer) og CSO (Chief Security Officer).

Vores chefer vælter sig i flotte titler. Men hvad betyder stillingsbetegnelserne og hvad har det af betydning, om din chef er Personalechef eller Chief Human Resources Officer? Få indblik i de mange titler og hvad det vil sige at være CFO, CINO eller COO.

Er din chef CFO, CINO eller COO? Lær de flotte titler at kende

Edtech, femtech og proptech. Det kan være svært at følge med. Startups disrupter og udfordrer etablerede virksomheder med nye teknologier. De er hurtigtvoksende. Eksperimenterende. Agile. Og moderne. Kan du følge med? Alt imens de mange startups brager frem med lynhurtige og moderne teknologier, bruger vi i stedet tiden på at kategorisere de mange nye begreber. 

Fundéu BBVA præsenterer hvert år en kandidatliste med ”word of the year”, som samler udtryk og begreber inden for teknologi og digital innovation. 

I denne artikel præsenterer vi 17 sproglige nydannelser, som er udsprunget af teknologien og innovationens hastige fremskridt og behovet for at formidle og kategorisere de mange nye begreber. Vi starter rejsen i det fremadstormende marked inden for annoncering. 

Adtech dækker over analytiske og digitale teknologier inden for annoncering, som varetager, styrer og automatiserer en virksomheds reklameaktiviteter. Teknologierne dækker over digitale redskaber inden for SEO, Google Analytics, CRO, content marketing, annoncering, marketing automation, e-mail marketing og mange flere. Teknologierne bruges oftest til at målrette annoncering til enkeltpersoner og specifikke målgrupper. På markedet inden for adtech opererer aktuelle, danske startups som Morningscore, Passendo og Sleeknote.

Startups inden for agronomi forstyrrer landbruget med digitale løsninger, som optimerer og effektiviserer landbrugets produktion og forbedrer kvaliteten. Markedet er spækket med løsninger som droner, sensorer og landbrugsstyringssoftware. Desuden dækker Agtech over den nye generations gårde og bylandbrug, som i højere grad end tidligere implementerer teknologiske løsninger i deres daglige drift med det formål at forbedre produktionen. Farmbackup, AgroIntelli og Farmdroid er eksempler på startups på det danske agtech-marked.

Biotech-løsninger har en del tilfælles med løsninger inden for medtech, welfaretech og healthtech, som hver for sig kæmper om at forbedre vores liv. Biotech er en kombination af biologi og teknologi og er specielt anvendt inden for landbrug-, fødevare- og medicinalindustrien. Danske startups inden for biotech er ikke de mest synlige grundet målgruppen oftest findes på B2B- eller B2G-markedet eller som et niche markedssegment. De bioteknologiske startups tæller blandt andre Y-mAbs, IO Biotech og Symphogen.

Uddannelsessektoren er i rivende udvikling med nye, innovative, digitale værktøjer som blended learning, flipped classrooms, mobile applikationer og andre online læringsplatforme. Nye teknologier disrupter den hidtidige måde, som lærere og undervisere formidler deres viden til elever og studerende. En udvikling, som kun spås stadigt voksende i fremtidens uddannelsessystem. Tænk over, hvilke teknologier du har mødt i din uddannelsestid. Det kunne være startups som Peergrade, Wordupmate eller Lix Technologies.

Oprindeligt blev femtech-neologien myntet på startups, der omfavnede teknologiske løsninger med fokus på hygiejne- og sundhedsprodukter henvendt kvinder. I dag bruges begrebet om initiativer, der kombinerer teknologi og feminisme med det formål at udrydde kønsforskellen i tech-branchen blandt andet ved at fremme deltagelse af kvinder i STEM.

Fintech er nok den mest populære tech-neologisme. Begrebet omfavner innovative og digitale løsninger, der transformerer den finansielle sektor og forstyrrer klassiske bankers måde at tænke og – bogstavelig talt – handle på. Fintech-branchen er spækket med startups, som eksperimenterer med nye betalingsløsninger, databaseret beslutningstagning, Bitcoin og AI-drevne tjenester der lærer og genkender kundemønstre, adfærd og meget mere. Der findes nogle store danske spillere på markedet inden for fintech, blandt andre Lunar, Pleo og Spiir.

Foodtech dækker over teknologier inden for produktion og distribution af fødevarer. Af nævneværdige tech-løsninger findes virtuelle assistenter til madlevering, sociale medienetværk, 3D-madprintere og restauranter, der tilbyder virtuelle eller augmented reality-oplevelser. ToGoodToGo, Goforlocal og Chefmade er blandt andre startups, der har udviklet løsninger i en kombination af teknologi samt produktion og distribution af fødevarer.

Grønne teknologier betegner en bred vifte af teknologiske løsninger og forretningsmodeller, der sigter mod at mindske madspil, minimere virksomheders miljøpåvirkning samt forebygge forurening og vedvarende energikilder som sol-, vind- og biobrændstof. Med greentech-løsninger sigter virksomheder mod FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling nummer 6, 7, 11, 12, 13, 14 og 15. Greentech forbindes oftest med cleantech, som specifikt retter sig mod områder som energi, vand- og luftrensning samt rensning og behandling af spildevand. Climaid, Waturu og Seebord Technologies er nogle af de mange grønne teknologier på det danske greentech-marked.

Sundhedsteknologi forbindes ofte med biotech og medtech. Startups og teknologiske løsninger inden for healthtech-branchen leverer udstyr, services og rådgivning til pharma-, medico- og hospitalsindustrien. De har til formål at optimere patientpleje og udvikle løsninger der blandt andet omfavner wearables til overvågning og indsamling af data, samt sundhedsapps, der hjælper patienten gennem genoptræning og rehabilitering, eller virtuelle assistenter og robotter der agerer hjælper for patienten på et sygehus. Apopro, Hejdoktor.dk og Radiobotics er nogle af de mange startups i branchen for healthtech.

Virksomheder, der leverer løsninger inden for forsikringssektoren, sammenlignes oftest med branchen inden for fintech og proptech. Insurtech-løsninger dækker over sensorer, IoT, AI og big data, der hjælper med at udvikle nye måder til at opdage, indsamle og analysere data med det formål at effektivisere procedurer og produkter og imødekomme de krævende forbrugere. Etablerede virksomheder har også set dets potentiale og investerer nu massivt i udviklingen og de muligheder, der følger med, senest TopDanmark, der i samarbejde med det danske startup og forsikringsagentur, Kolibri Forsikring, har udviklet en app der tilbyder forsikringer til iværksættere og freelancere. På det danske marked findes yderligere startups som UNDO og Samlino.dk.

Branchen for lov og orden tager også de teknologiske løsninger til sig. Den nye digitale revolution har ramt advokatfirmaer og juridiske fagfolk, som i stigende grad anvender virtual reality, AI og blockchain. Især sidstnævnte udbredes i højere grad under paraplyen af legaltech, som gør det muligt at udvikle smarte kontrakter, der kører automatisk i blockchain. Blandt de mange startups i Legaltech-branchen findes Legal Hero, Contractbook og AirHelp.

Medicinsk teknologi dækker over løsninger i en branche inden for medicin, teknologiske hjælpemidler og sundhed. Medtech har en del til fælles med healthtech, biotech og welfaretech. Danmark er en af pionererne inden for udvikling og design af medicinsk udstyr. Branchen har de seneste år oplevet massiv vækst og spås i fremtiden kun stærkere. Det betyder, at virksomheder i højere grad efterspørger kvalificeret arbejdskraft. i Danmark er vi kendt for store spillere på markedet som Novo Nordisk, Coloplast og Oticon A/S. Men også de danske startups gør sit indtog, blandt andre Obital, Sonohaler og Hedia.

Tro det eller ej, men nye teknologier inden for bygge- og ejendomsbranchen brager frem. Løsningerne skaber merværdi i en lettere konservativ branche i form af boligkøb baseret på blockchain-teknologi, machine learning, virtual reality, augmented reality, IoT-løsninger og softwaresystemer, der automatiserer ejendomsadministration. I proptech-branchen kan blandt andre nævnes danske spillere som Bomae, Brickshare og RentSafe.

Regtech-neologien dækker over løsninger, der har til formål at forbedre lovgivningsmæssig overholdelse, at kunne håndtere risici forbundet med finansiel stabilitet og at sikre databeskyttelse af personoplysninger. Regtech-aktiviteter findes blandt andet i form af automatisering af processer og generering af rapporter, som kan bruges til at forbedre regulatoriske beslutningsprocesser i organisationer.

I følge Danmarks statistik handler 80% over nettet i løbet af et år. Det presser detailbranchen markant. Mange virksomheder stræber efter at skabe den merværdi, som kunderne efterspørger. Men hvordan holder deltailbutikkerne fat i de krævende kunder? Måske er digitale produkter inden for retailtech svaret. Virksomheder bringer shoppingoplevelser til brick and mortar-butikker blandt andet ved at bruge RFID, droner, chatbots, AI, digitale assistenter, augmented reality og virtual reality.

Wealthtech er ikke den mest velkendte tech-neologi, formentligt fordi fintech oftest tager al opmærksomheden. Startups inden for wealthtech udvikler innovative og moderne teknologier på et marked inden for investering- og kapitalforvaltning. En af de mest velkendte wealth-teknologier er Robo-advisors, som bruger algoritmer og machine learning til at rådgive kunder i banker om investering og styring af deres privatøkonomi. Robo advisors overvejer en privatkundes investeringsmuligheder og tager samtidig højde for væsentlige faktorer som indkomst, mål, ægteskabelig status og risikoaversion.

I welfaretech-universet udvikler virksomheder moderne og innovative løsninger på et marked inden for sociale velfærdsydelser. Socialstyrelsen præsenterer welfaretech som teknologiske og digitale redskaber, der kommer forskellige målgrupper på det sociale område til gavn i deres dagligdag eller i forbindelse med velfærdsydelser og indsatser. Branchen inden for welfaretech udvikler sig hurtigt med teknologier som virtuelle assistenter, rengøringsrobotter, exoskeletter til genoptræning samt softwaresystemer med integrerede alarmer og sensorer. Af virksomheder på markedet inden for welfaretech er blandt andre Tubus Technology, Vendlet og Bestic spiserobot fra CarewareKompagniet. 

https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/otte-ud-af-ti-danskere-handler-over-nettet/

https://www.bbva.com/en/fintech-proptech-femtech-edtech-and-other-related-neologisms/

https://www.bbva.com/en/what-is-wealthtech/

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/hjaelpemidler-og-velfaerdsteknologi/om-velfaerdsteknologi

Startups disrupter og udfordrer etablerede virksomheder med nye teknologier. De er hurtigtvoksende. Eksperimenterende. Agile. Og moderne. Kan du følge med? 

Arbejder du med edtech, femtech eller proptech? Bliv klædt på til fremtiden

Segmentering er på mange måder en gammel nyhed; så længe, der har været forretningsdrivende, har der været kundegrupper. Men segmentering er også en vin, der tåler at blive hældt på nye flasker og få en ny, flottere etiket, for det er en essentiel del af alle virksomheders drift og udvikling. Jeg giver dig her en gennemgang af segmentering fra simpel til avanceret samt et perspektiv på segmentering i Danmark anno 2020.

Jeanette Mayland Olsen, Head of Marketing & Communications, Advisor, Geomatic A/S

Har du en handelseksamen i baglommen, er du helt sikkert stødt på begrebet segmentering før. I denne blog-post genopfrisker jeg lige segmenteringens evolutionshistorie for dig i helt korte, garanteret ufyldestgørende, men overordnede træk og giver dig et indblik i forskellen på teori og virkelighed.

Segmentering

Segmentering kan starte helt simpelt: Henvender et produkt eller en service sig til et bestemt køn eller en bestemt aldersgruppe, er du i gang med at inddele markedet i grupper. Det kan suppleres med geografi, fx nærheden til en fysisk butik. Vi er selvfølgelig stadig i den helt, helt simple udgave her, men dog er der en udpegning af potentielle kunder og ikke-potentielle kunder. 

Modeller som minerva-modellen og Gallups kompasrose inddrager viden om præferencer og holdninger. Det udbygger vores meget simple model, fordi vi nu potentielt sorterer nogen fra, vi før havde inkluderet i målgruppen.

Sådan fortsætter det med segmenteringsværktøjer som conzoom®, cameo og mosaic, der alle har det tilfælles, at de udover ovenstående elementer inddrager en række andre data til at skabe segmenter. Segmenter, der har større eller mindre sandsynlighed for at blive kunder hos en given virksomhed. Gode værktøjer til virksomheder, der skal til at lancere eller som ikke har ret mange data på sine kunder.

De virksomhedsspecifikke segmenteringsmodeller

Det næste skridt i segmenteringens evolution er naturligvis at inddrage den viden, en virksomhed har om sine kunder. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre, hvis virksomheden har data om sine kunder og disse i øvrigt er af en brugbar kvalitet. Har man det, gemmer det på en guldgrube af viden: Hvilke kunder køber oftest og for flest penge? Hvilke kunder betaler regningerne til tiden og hvem har været længst i kundekartoteket? Hvem interagerer med nyhedsbrevet og besøger vores webshop oftest? Hvem klikker på den blå annonce og hvem på den gule? Denne type segmentering er god for opsalg og mersalg, og den ene halvdel af de kundespecifikke segmenteringsmodeller.

De kundespecifikke segmenteringsmodeller 

CEM er ét af tidens buzzwords og med god grund; hvis ikke kunden er centrum i forretningen, taber virksomhederne kunder til konkurrenten, der sætter kunden først. For at kunne bygge sin virksomhed op om den enkelte kunde – eller relativt detaljerede kundesegmenter – kræves et holistisk kundesyn; viden om kundens karakteristika, præferencer og behov både i og uden for virksomhedens kontakt med kunden. 

Derfor arbejder de kundeorienterede virksomheder med en kombination af de data, der ligger til grund for dels de klassiske segmenteringsmodeller og de virksomhedsspecifikke segmenteringsmodeller; altså med en kombination af deres interne kundedata og de eksterne tredjepartsdata, der supplerer deres interne viden. Det er mange data, og det er også derfor, at data scientists med forstand på machine learning er efterspurgte. Ud af den store datapool springer a) muligheden for at bygge detaljerede segmenter eller endda 1:1-markedsføring, hvor kommunikationen til den enkelte kunde tilpasses individuelt og b) muligheden for at identificere tvillinger til ens bedste kunder og dermed optimere markedsføringen til dem.

Hvor er de danske virksomheder i segmenteringsevolutionen?

Segmentering bliver i visse kredse beskyldt for ikke at virke, men spørgsmålet er, om den kritik er berettiget? Verdens største virksomheder (Amazon, HBO etc.) arbejder strategisk og dygtigt med segmentering og vil i hvert fald nok mene, at det giver dem mange fordele og en stærkere connection med deres kunder. Og stort set alle danske virksomheder arbejder da også med segmentering i én eller anden udstrækning, men graden og ambitionsniveauet svinger over sektorer (B2B, B2C, B2G) og brancher (detail, service, turisme, forsikring etc.). Det er imidlertid meget få virksomheder, der arbejder med 1:1-markedsføring – af den simple grund, at det kræver et stort og avanceret setup, der derfor også kræver store investeringer. På den måde kan man godt sige, at teorien er længere fremme end virkeligheden. Inden for B2C er status derfor i dag, at mange virksomheder arbejder et sted imellem de tre typer af segmentering, jeg har præsenteret ovenfor. Blandt frontløberne er forsikringsselskaber (fx Tryg) og bankerne, mens retail-virksomhederne er godt på vej, fx Coop, der med sin medlemsapp leverer skræddersyede tilbud til sine kunder – og de fleste opruster i disse år, hvor en skærpet konkurrencesituation aftvinger et større kundefokus for at bevare virksomhedernes relevans og kundernes loyalitet.

Segmentering er på mange måder en gammel nyhed; så længe, der har været forretningsdrivende, har der været kundegrupper. 

Segmentering – so last year eller fremtidens kundesyn?

Vi hjælper elever og studerende gennem junglen af begreber, skaber gode rammer for læring og højner kvaliteten i undervisningen. 

Det kan være en jungle at finde rundt blandt svære begreber. Vi gør det nemt, enkelt og overskueligt for elever og studerende.

Er du lærer eller underviser? Vær med til at skabe Danmarks største faglige ordbog ved at tippe os begreber, du savner på platformen.

Det kan være en jungle at finde rundt.
Få adgang til +3000 definitioner på faglige begreber.

”På store hold sidder der ofte studerende, som ikke har lyst til at række hånden op og spørge, hvis der er ord de ikke forstår, og de risikerer dermed at gå glip af vigtige pointer. Wordupmate fungerer rigtig godt i disse situationer, fordi de studerende hurtigt får en forklaring på svære ord og fortsat kan følge med i undervisningen. Wordupmate er en hurtig og nem adgang til en lang række af de centrale og vigtige ord og definitioner inden for entreprenørskab, og netop på grund af den meget brugervenlige opsætning er den nem at tilgå for de studerende.” 

Underviser i Talent Programme Entrepreneurship, SDU

"Jeg har selv en god portion erfaring inden for iværksætteri som innovationskonsulent, forretningsudvikler og rådgiver over for startups. Det betyder, at der er mange ord, jeg bruger, helt uden at tænke over det, og som med årene er blevet en naturlig del af mit ordforråd. Derfor er Wordupmate et nærmest uendeligt opslagsværk, som jeg med glæde henviser til, hvis der søges en lynhurtig og kvalitetssikret definition."

Stud.cand.merc i Entreprenørskab og Ledelse

"Da jeg studerer cand.merc. Entreprenørskab og Ledelse, støder jeg ofte på nye entrepreniørielle begreber i forbindelse med undervisning, som jeg ikke kender til. Derfor er det essentielt for mig som studerende, at kunne benytte mig af et overskueligt værktøj som Wordupmate, hvor jeg hurtigt kan slå begrebet op og få forståelse for det i den konkrete kontekst. Det gør entreprenørskabs-undervisningen nemmere og forståelses-processen mere simpel med sådan et værktøj"

Får du undervisning i iværksætteri eller business?

Får du undervisning i iværksætteri eller business?

Det kan være en jungle at finde rundt.
Få adgang til +3000 definitioner på faglige begreber.

Vores mission

Find vej i junglen

Dit bidrag

Udtalelser fra undervisningen

Mette Søgaard Nielsen

Lektor, Ph.d. i Entreprenørskab

Christian Fuglsang

Underviser i Talent Programme Entrepreneurship, SDU

Signe Skov Norinder

Stud.cand.merc i Entreprenørskab og Ledelse

Vores blog

Er din chef CFO, CINO eller COO? Lær de flotte titler at kende

Arbejder du med edtech, femtech eller proptech? Bliv klædt på til fremtiden

Segmentering – so last year eller fremtidens kundesyn?

Får du undervisning i iværksætteri eller business?

Det kan være en jungle at finde rundt.Få adgang til +3000 definitioner på faglige begreber.

Vores mission

Find vej i junglen

Dit bidrag

Udtalelser fra undervisningen

Mette Søgaard Nielsen

Lektor, Ph.d. i Entreprenørskab

Vores blog

Er din chef CFO, CINO eller COO? Lær de flotte titler at kende

Arbejder du med edtech, femtech eller proptech? Bliv klædt på til fremtiden

Det kan være en jungle at finde rundt.
Få adgang til +3000 definitioner på faglige begreber.