Iværksættere og startups kommer ikke udenom at skulle tage stilling til funding, og langt størstedelen af os skal også tage skridtet videre og søge om kapital hos en eller flere af de forskellige funding aktører. Men hvad er funding egentlig? Hvilke forskellige typer af funding findes der? Hvilken skal du gå efter? Og ikke mindst; hvordan? I dette indlæg bliver du godt klædt på til, når du skal ud og søge funding.
Niels Holst, Founder & CEO, Heyfunding ApS.
Funding handler om at finde midler til at finansiere ens virksomhed. Det er vigtigt at nævne, at der er forskel på funding og omsætning. Omsætningen er det, dine kunder betaler dig for dit produkt, imens funding er den nødvendige kapital, der bliver skudt ind i virksomheden for at opnå succes, resultater og ikke mindst dække udgifter, indtil man har en høj nok omsætning. Men ligesom omsætningen ikke kommer ind, uden du skal give noget retur, kommer de fleste typer af funding heller ikke ind uden en pris. Alt afhængig af funding typen, kan prisen være ejerandele, renter, produkter/rabatter, osv. Derfor er det en god idé at sætte sig ind i de forskellige typer af funding, inden du giver dig i kast med at søge.
Forskellige typer af funding
Nu har vi fået slået fast, at der findes flere forskellige typer af funding - lad os dykke lidt længere ned i hver enkelt og kigge på, hvornår de normalt kommer i spil, samt hvad de kræver retur.
Egne ressourcer
Det er her mange iværksættere starter - med en god idé og en opsparing eller en plan om at bootstrappe sig igennem opstarten af en virksomhed. Det siger sig selv, at der ikke kræves noget retur her, da det er dine egne penge, du bruger.
Familie og venner
Har du en rig onkel eller en stor familie arv? Det kan være fristende at låne penge af familie eller venner, og for nogle er det også en rigtig god og måske endda billig løsning. Men pas på, at der ikke kommer følelser i klemme (det kan der hurtigt komme, når der er penge på spil). Gør derfor dig selv og dit familiemedlem/ven en tjeneste og lav et formelt aftaledokument med nogle klare retningslinjer i.
Startup-konkurrencer
Der findes en del konkurrencer, du og din startup kan deltage i. Vær dog opmærksom på, at de forskellige konkurrencer har forskellige formater og krav til deltagerne - fx branche, stadie eller måske skal én eller flere fra teamet være studerende. Sørg for at læse op på kravene, inden du ansøger om at deltage i en startup-konkurrence.
Præmierne for at vinde en startup konkurrence er også meget forskellige. Det kan fx være en pengepræmie, vejledning/en mentor, adgang til at pitche for investorer osv.
Iværksætter-legater
Ligesom startup-konkurrencerne findes der mange forskellige iværksætter-legater - nogle henvender sig til et helt bestemt segment, mens andre henvender sig til en bredere skare af startups. Der er selvfølgelig også forskel på legat-størrelsen. Fælles for alle legater er, at det er penge virksomheden modtager uden at skulle afgive eller betale noget for dem.
Crowdfunding
Ved crowdfunding beder man en større gruppe af mennesker om at investere et mindre beløb i virksomheden. Der findes 4 forskellige former for crowdfunding, som hver kræver forskellige former for “betaling”:
Donationsbaseret crowdfunding (denne er sjældent relevant for startups)
Når Folkekirkens Nødhjælp eller Red Barnet ringer på din dørklokke en søndag eftermiddag og beder om 20 kr. til et godt formål, er det ikke mange penge fra din lomme, men husk på, at de også banker på hos naboen, overboen, genboen, osv. som måske alle betaler 20 kr. hver - det er noget, der kan mærkes hos modtageren. Og fordi det er donationsbaseret, forventer du ikke noget retur for din 20’er (andet en god samvittighed).
Rewardbaseret crowdfunding
Denne form for crowdfunding er ret populær blandt danske startups, og bliver ofte brugt på at finansiere produktionen af nye produkter. I en rewardbaseret crowdfunding kampagne, kan du sætte et produkt til salg, sætte et minimums antal for solgte produkter og dermed kun gå igang med produktionen, hvis du sælger nok produkter. Køberne af produktet ved, at de kun får produktet, hvis der er nok, der køber det, og at de ellers blot får deres penge retur.
Lånebaseret crowdfunding
Dette er et alternativ til et lån i banken. Her er det blot mange personer, der hver lægger et mindre beløb end en bank, der ligger hele beløbet. Dine långivere forventer selvfølgelig at få pengene igen + renter.
Aktiebaseret crowdfunding (sjælden i Danmark)
Måske har du svært ved at finde én investor, der er risikovillig nok til at give din virksomhed den kapitalindsprøjtning, den har brug for. I stedet kan du (ligesom ved lånebaseret crowdfunding) forsøge at tiltrække mange investorer, der hver lægger et mindre beløb. Disse investorer forventer ofte at få ejerandele i din virksomhed.
Accelerator-programmer
Hvor nogle accelerator programmer tilbyder funding, er der andre, der tilbyder råd, vejledning, coaching, kontorpladser, osv. Fælles for alle accelerator programmer er, at du kommer ind i et skræddersyet udviklingsforløb, der skal modne og udvikle din virksomhed. Programmerne kan vare lige fra et par dage til 12 måneder - nogle er gratis andre mod betaling. Det er forskelligt om de accelerator programmer, der tilbyder funding, forventer ejerandele i din virksomhed eller ej.
Tilskudsordninger
Du har måske hørt termet “soft funding” før, og tilskudsordninger passer lige ned i den kategori. En tilskuds- eller støtteordning skal være med til at finansiere kritiske aktiviteter i din virksomhed. Det kan for eksempel være forskning, udvikling af et nyt produkt, eksterne konsulentydelser, osv. Som navnet angiver, får du et tilskud til dit projekt - derfor skal du/virksomheden selv medfinansiere projektet. Om det er kontant eller “in kind” (fx timer brugt på projektet) varierer fra de forskellige tilskudsordninger.
Seed og venture-kapital
Denne kategori kan egentlig opdeles i 3 forskellige stadier:
- Pre-seed
- Seed
- Venture
Pre-seed og Seed kapital fonde er det, man kalder early stage investors og en investering herfra er ofte en af de første, en startup får. Næste skridt er så venture kapitalfondene, som typisk investerer i skalerbare startups, der allerede har tiltrukket kapital tidligere.
Fælles for alle 3 er, at de ofte investerer for ejerandele i virksomheden. På pre-seed og seed stadierne kan konvertible lån også komme på tale.
Business angel
BA, angel investor, private investor, osv. kært barn har mange navne, men alle peger tilbage på samme definition - nemlig en privatperson, der investerer risikovillig kapital i startups og scaleups. En business angel er en person, der har optjent en formue - fx som erhvervsleder, virksomhedsejer eller måske via exit i egen startup. En business angel investerer for at få ejerandele i virksomheden, og mange vil også gerne have en aktiv rolle i virksomheden - fx som bestyrelsesmedlem.
Lån
Klassiske banklån, konvertible lån/gældsbreve, lånefonde - der findes mange forskellige former for lån, du kan tage som virksomhed, mange af dem er endda skræddersyet til startups. Fælles for alle lån er, at der løber renter på, som selvfølgelig skal betales tilbage.
Hvordan søger man funding?
Nu ved du, hvilke forskellige typer af funding, der findes - så langt, så godt! Nu er det tid til at finde ud af, hvilke typer du skal fokusere på og hvordan. Fælles for alle funding typerne er nemlig, at disciplinen er svær og processen er lang, så du får ikke meget ud af at skyde i blinde med spredehagl.
Du kan med fordel følge denne guide, når du skal søge funding:
Vurder din virksomheds stadie
Hos Heyfunding plejer vi at dele startups op i 4 forskellige stadier, nemlig:
- Stadie 1: Idé/koncept
- Stadie 2: Udvikling
- Stadie 3: Go to market
- Stadie 4: Vækst
Start med at finde ud af, hvilket stadie din virksomhed befinder sig i lige nu. Stadiet er nemlig ofte med til at give en indikation af, hvilke funding typer der passer bedst til din virksomhed.
Vurder hvilke funding typer, du vil fokusere på
Funding typer, der passer godt til Idé/Koncept stadiet:
- Egne ressourcer
- Startup konkurrencer
- Crowdfunding
- Iværksætter legater
Funding typer, der passer godt til Udviklingsstadiet:
- Familie og venner
- Startup konkurrencer
- Accelerator programmer
- Crowdfunding
- Iværksætter legater
Funding typer, der passer godt til Go to market stadiet:
- Pre-seed og Seed kapital
- Accelerator programmer
- Business angels
- Crowdfunding
- Tilskudsordninger
Funding typer, der passer godt til Vækststadiet:
- Seed og Venture kapital
- Business angels
- Accelerator programmer
- Lån
- Crowdfunding
- Tilskudsordninger
Lav en funding strategi
- En forberedelsesfase, hvor du klargør informationer om virksomheden (pitch deck, forretningsplan, budget, osv.)
- En researchfase, hvor du undersøger og udvælger de forskellige aktører inden for den funding type, du har valgt.
- En ansøgningsfase, hvor du udarbejder + sender ansøgninger til de udvalgte aktører.
- Eventuelt en opfølgningsfase, hvor du handler på feedback og tilbagemeldinger fra de aktører, du har kontaktet (kontakter du fx en business angel, vil han/hun måske gerne have adgang til flere oplysninger, et møde med dig/teamet, etc.)
Sommetider er der ikke en opfølgningsfase - andre gange kan den vare flere måneder. Derfor er det vigtigt, at du har sat tid af til processen og indarbejdet den i resten af virksomhedens strategi.
Do’s and Dont’s når du søger funding
Do - Start i god tid
At få funding kan tage flere måneder (sommetider op imod et år), så jo tidligere du er ude, jo bedre er dine chancer for at finde funding i tide.
Do - Spil på flere heste
Det kan sagtens ske, at en ellers positiv og lovende investor springer fra i løbet af processen. Sørg derfor for at holde dialogen med mere end én investor, så øger du chancen for at få en investering.
Do - Lav en elevator pitch (og lær den udenad)
Du skal selvfølgelig have en pitch klar til, når du skal præsentere for investorerne, til konkurrencer, osv., og ud fra den, er det en god idé at lave en kort opsummering på cirka 30 sekunder med de absolut vigtigste punkter - dét er din elevator pitch, og den skal du kunne i søvne! Du ved nemlig aldrig, hvornår du møder en potentiel investor - om det er i en elevator, i metroen, et supermarked, osv. er lige meget - du skal ALTID kunne hive en elevator pitch ud af ærmet!
Do / Don’t - Vær ærlig / Lad være med at skjule noget
Det kan være fristende at udelukke de røde tal eller måske endda pynte og runde op hist og her i præsentationen til investorerne - lad være med det! Du spilder både din egen og investorernes tid, for hvis der er en ting, der er helt sikkert, så er det, at en interesseret investor begynder at grave for at lære din virksomhed at kende, og så går der ikke længe før, du står med et forklaringsproblem.
Don’t - Sæt ikke en skyhøj værdiansættelse
Du kender det sikkert fra Løvens Hule. En startup kommer ind med en idé, som de mener er 20 millioner værd. Men lad os lige slå det helt fast - en idé er ikke 20 millioner værd! Bevist eksekvering, realisering og positive resultater på baggrund af din idé kan på den anden side være langt mere end 20 millioner værd. Sørg derfor for at sætte din værdiansættelse på et niveau, der er attraktivt for investorerne - det er nemlig deres penge, der skal hjælpe dig igang med eksekveringen, realiseringen og de positive resultater.
Don’t – Tag det ikke personligt
Der vil altid komme uddybende og kritiske spørgsmål fra potentielle investorer. Det er en naturlig del af deres due diligence proces. Det betyder ikke, at du ikke har gjort dit arbejde godt nok. De fleste investorer du rækker ud til vil formentlig også sige nej. Men lad være med at tage det personligt. Du skal måske have 50 afvisninger før du lukker en investering.
