En model, der betegner, hvilke faser en kunde gennemløber i mødet med såkaldt promotionstimuli. Modellen anvendes til at analysere og fortolke kommunikation, for eksempel reklamer, og er inddelt i fire faser, herunder (A) Attention (opmærksomhed), den tekst eller det billede, som fanger modtager, (I) Interest (interesse), den del, som fastholder modtager, (D) Desire (ønske), den del, der får modtager til at ønske sig at vedkommende ejede produktet, og (A) Action (handling), den del, der får modtager til at købe produktet.

En analyse af en virksomhed eller organisations branche for at skabe overblik over dens konkurrencesituation. Den mest udbredte brancheanalyse er udarbejdet af Michael Porter, som i Porters 5 forces giver overblik over konkurrencestrukturen i en branche.

Et værktøj, der har til formål at udvikle en virksomheds forretningsmodel eller dokumentere den eksisterende. Osterwalder inddeler Business Model Canvas i en skabelon med 9 byggesten: Customer Segments, Value Propositions, Channels, Customer Relationships, Revenue Streams, Key Resources, Key Activities, Key Partnerships og Cost Structure.

En analyse og vurdering af, om et projekt kan betale sig økonomisk. Med analysen vurderer man forholdet mellem indtjening og omkostning.

En gennemgående analyse af nuværende (direkte og indirekte) konkurrenter på markedet. I en konkurrentanalyse kan man bl.a. sammenlignede virksomhed og konkurrent(er)s omsætning, målgruppe, produkter, priser og promotion.

En model, som kan anvendes af virksomheder eller organisationer til at pejle sig ind på målgrupper. De mest populære er Gallup Kompas, Mosaic og Minerva-modellen.

Indsamling og analyse af nødvendige oplysninger og karakteristik om et økonomisk marked med det formål at kunne træffe afgørende beslutninger. Ved en markedsanalyse undersøges fx forhold i forbindelse med målgrupper, konkurrenter, markedspotentiale og kunder.

En model til at analysere en virksomhed eller organisations omverden og hvilke faktorer, der påvirker dens udvikling. I en omverdensmodel analyseres faktorer fra nærmiljøet (kunder, leverandører, konkurrenter, mellemhandlere) og fjernmiljøet (demografiske-, kulturelle-, teknologiske- og økonomiske forhold samt miljø og massemedier).

(1) Virksomhed: Opdeling af et selskab i enheder langs (a) organisatoriske linjer (brancher, afdelinger, datterselskaber), (b) områder af økonomisk aktivitet (industri, marked, produktlinje) eller (c) geografiske områder.. (2) Finansiering: Opdeling af en pulje af aktiver i grupper med lignende karakteristika, fx rente og rentesats.. (3) Kundesegmentering: Inddeling af forbrugere i segmenter, oftest inden for demografiske og sociologiske karakteristika (alder, køn, uddannelse, indkomst).

Forkortelse for: Strengths, weaknesses, opportunities, threats. Et strategisk planlægningsværktøj, der skal bruges til at evaluere styrker, svagheder, muligheder og trusler i en organisations projekt eller enhver anden situation, som kræver en beslutning. SWOT-analysen er inddelt i styrker (det, virksomheden er god til), svagheder (det, virksomheden mangler, fx kompetencer, viden, kendskab, omdømme), muligheder (mulighederne på markedet, fx ny teknologi, trends, lovændringer) og trusler (udefrakommende faktorer, der truer forretningsmulighederne, fx økonomisk krise, trends, teknologi, nye konkurrenter).

Forkortelse for: Research Institute on Sociale Change.. Et segmenteringsværktøj til at kortlægge forbrugere i forhold til moderne/traditionel og fællesskabsorienteret/individorienteret. Modellen inddeler forbrugerne i grøn (moderne fællesskabsorienterede), blå (moderne individorienterede), lilla (traditionel individorienterede), rød (traditionel fællesorienterede) og grå (de ikke markante). Et andet segmenteringsværktøj, Gallup Kompas, bygger på RISC-modellen, men er mere nuanceret.

En analyse, der ses som en overbygning af SWOT-analysen, og som kombinerer de fremfundne SWOT-faktorer på en ny, fremadrettet måde. Dette giver mulighed for, at en virksomhed eller organisation kan udarbejde nye strategiske tiltag, indsatsområder og skabe udviklingsmuligheder. Med TOWS kombinerer man virksomhedens ‘stærke sider med muligheder’ og ‘stærke sider med trusler’ samt ‘svage sider med muligheder’ og ‘svage sider med trusler’.