Lean

Lean

Definition

Lean betyder at gøre mere med mindre. Det handler om at bruge den mindste mængde af kræfter, energi, udstyr, tid, faciliteter og kapital - og samtidig give kunderne nøjagtigt, hvad de vil have. Lean inddeles desuden i fem principper: Value, Value Stream, Flow, Pull og Perfection.

Kilde

Womack, J. P., & Jones, D. T. (1996). Lean Thinking: Banish Waste and Create Wealth in Your Corporation, Simon & Schuster.

Se også

Muda

Enhver aktivitet, som ikke vurderes værdiskabende for organisationens kunde og som derfor bør reduceres/elimineres med det formål at forbedre processen til at levere højere effektivitet, hurtigere gennemløbstid, bedre kvalitet og øget kundetilfredshed.. . De oprindelige 7 spildtyper blev udviklet af Toyotas chefingeniør Taichi Ohno (som er bredt anerkendt som ”fader” til det Toyota Production System, som i vesten er oversat til Lean). De 7 spildtyper er: Overproduktion (når der produceres mere end hvad der lige nu er brug for), Overprocessere (når der gøres mere ved produktet og/eller i for lang tid end nødvendigt), Lager (råvarer, mellemvarer og færdigvarer, som blot står og venter på at blive ført videre i produktionsforløbet), Unødvendig bevægelse (når dårlig arbejdsindretning giver dårlige, langsomme gentagende bevægelser), Unødvendig transport (når varer skal flyttes fra sted til sted for at blive produceret eller lagret), Ventetid (når mennesker eller varer venter på at kunne fortsætte værdiskabende arbejde) og Defekt produktion (når ressourcer og kapacitet er anvendt til at producere noget, som skal laves om eller smides ud). I de senere år har mange vestlige virksomheder desuden tilføjet en 8. spildtype: Manglende udnyttelse af viden (når ansatte ikke har/får mulighed for at bidrage med forbedringsmuligheder).