Konkurrencesituation

Konkurrencesituation

Definition

Et udtryk for, hvordan der konkurreres på et marked, samt hvor hård denne konkurrence er. Hård konkurrence skyldes, at der er flere konkurrenter på markedet, og det bliver sværere at tjene penge for virksomhederne.

Se også

Porters 5 forces

En model, der anvendes til at analysere en virksomheds konkurrencesituation på markedet. Porters 5 forces består af fem elementer, hvoraf den midterste er ‘Konkurrencesituationen i branchen’ (markedets vækst, antal konkurrenter, kapacitet, differentiering, konkurrenters størrelse, udgangsbarrierer). De fire elementer uden om er ‘Leverandører’ (betydning, størrelse, antal, personalemangel, råvaremangel, kapitalmangel, differentiering, integration), ‘Kunder’ (betydning, størrelse, antal, beliggenhed, sortiment, loyalitet, differentiering, integration), ‘Potentielle indtrængere’ (kapitalkrav, stordrift, patenter, distributionskanaler, produktdifferentiering, lovgivning, indgangsbarrierer) og ‘Substituerende produkter’ (substitutionsmuligheder, tilgængelighed, skifteomkostninger, kundeloyalitet, forholdet mellem pris og behovsopfyldelse).