Ansoffs vækstmatriceEn model, der har til formål at systematisere en virksomheds nuværende muligheder eller potentiale for vækst. En virksomhed kan vækste gennem produkter (nuværende produkter eller nye produkter) eller markeder (nuværende markeder eller nye markeder). Ansoffs vækstmatrice er inddelt i fire bokse, herunder: markedspenetrering (en virksomhed forsøger at øge salget af nuværende produkter til de nuværende markeder), produktudvikling (en virksomhed forsøger at udvikle, videreudvikle og forbedre eksisterende produkter), markedsudvikling (en virksomheden forsøger at skabe vækst ved at sælge sit nuværende produkt på et nyt marked) og diversifikation (en virksomheden forsøger at sælge et nyt produkt på et nyt marked).
DistributionFordeling af varer fra et produktionssted til slutbruger, herunder transport, salg og emballering. Under De 4 P´er indgår distribution (place) som en betydelig faktor inden for markedsføring, hvor der tages beslutninger om, hvor og hvordan varerne skal sælges, fx om det er i detailforretninger eller via webshops.
DistributionskanalEn måde, hvorpå en virksomhed når ud til slutbrugeren med sine varer eller serviceydelser. Distributionskanaler er en del af en virksomheds forretningsmodel og indebærer bl.a. sælgere, forhandlere, agenter, distributører, OEM-salg, messer, egen detailhandel, franchising, online salg.
MarkedsundersøgelseIndsamling og analyse af nødvendige oplysninger og karakteristik om et økonomisk marked med det formål at kunne træffe afgørende beslutninger. Ved en markedsanalyse undersøges fx forhold i forbindelse med målgrupper, konkurrenter, markedspotentiale og kunder.
MarkedsværdiDet beløb, som en vare sælges for på markedet, hvor priserne bestemmes af udbud og efterspørgsel.
Organisk vækstNår en virksomhed vækster inden for egne rammer uden opkøb af andre selskaber eller investeringer udefra.