Cameo

Cameo

Definition

Et segmenteringsværktøj til at kortlægge den danske befolkning blandt andet ud fra typenavne som: Karrierefamilier, Café Danmark og Forstadsliv. Cameo-typerne bruges til at segmentere danske husstande eller beskrive kundesegmenter og finde nye kundeemner. Cameo er et effektivt geodemografisk klassifikationssystem, der er ideelt til profilering, segmentering og målretning mod det danske forbrugermarked. Der er identificeret i alt 46 forskellige typer af husstande, som er karakteriseret og beskrevet på baggrund af statistisk data. Husstandsklassifikationen er udviklet ved hjælp af de nyeste data fra Danmarks Statistik og OIS (Offentlige Information Server). Segmenteringsværktøjet bruges til at segmentere og berige kundedatabaser, forstå kunder og respondenter gennem profilering, identificere nye kundeemner til direct mail, telefonsalg eller uadresseret DM, som modsvarer husstandstyper i kundebasen, udføre analyse af befolkningsunderlag og butiksplacering, og udføre avanceret statistisk analyse og modellering.

Kilde

Cameo Forbrugertyper - bliv klogere på danskernes livstilstyper. Bisnode. http://ipaper.ipapercms.dk/bisnode/Produkter/cameo/?page=4

Se også

Segmentering

(1) Virksomhed: Opdeling af et selskab i enheder langs (a) organisatoriske linjer (brancher, afdelinger, datterselskaber), (b) områder af økonomisk aktivitet (industri, marked, produktlinje) eller (c) geografiske områder.. (2) Finansiering: Opdeling af en pulje af aktiver i grupper med lignende karakteristika, fx rente og rentesats.. (3) Kundesegmentering: Inddeling af forbrugere i segmenter, oftest inden for demografiske og sociologiske karakteristika (alder, køn, uddannelse, indkomst).

conzoom®

conzoom® er et segmenteringsværktøj, der skabes på baggrund af nationale registerdata om husstande og deres familier i Danmark, Sverige, Norge og Finland. I det danske conzoom® segmenteres husstandene i 9 hovedgrupper med i alt 36 typer, der beskriver de træk eller tendenser, der kan findes og måles på kryds og tværs af landet gennem matematisk datamodellering, statistikker og interviews. Det er segmentering, der anvendes bredt i vores samfund til gavn for vores udvikling og fælles forståelse af den enkeltes behov og adfærd.